Spring til indhold

CONTRACT SALES MANAGER / SKANDINAVIEN SØGES

Vil du være en del af en virksomhed i rivende vækst, og er du klar til næste skridt i din karriere? Så har du nu muligheden for at blive en del af salgsafdelingen hos Andersen Furniture (herunder det tidligere Randers+Radius).

Vi søger en Contract Sales Manager til vores salgsafdeling med henblik på at udvikle og understøtte vores skandinaviske marked – primært for vores brand Andersen Furniture.

VELKOMMEN HOS ANDERSEN FURNITURE - EN DEL AF DESIGN CONCEPT DENMARK

Hos Design Concept Denmark bliver du en del af et designhus, der sælger møbler samt interiør fordelt på vores brands Andersen Furniture og Muubs. Andersen Furniture som denne stilling vedrører, leverer kvalitetsmøbler til både detail og kontrakt.
På kontraktmarkedet er der især fokus på funktionelle og kvalitetsfyldte borde samt stole. Kundeporteføljen er alt fra store internationale virksomheder til offentlige institutioner og alt derimellem.
Vi har hovedkontor i Søften ved Aarhus, her får du ca. 45 kollegaer – heraf 18 i salg.

SELVSTÆNDIG STILLING MED FOKUS PÅ UDVIKLING AF KUNDER

For at blive en succes i stillingen er det vigtigt, at du trives bedst ude hos kunderne, og at du har et stærkt netværk af direkte kunder (større virksomheder, organisationer m.m.), kontraktforhandlere, arkitekter og indretningsarkitekter.

Som Contract Sales Manager hos os vil dine primære arbejdsopgaver være:
• Relationsopbygning, produkttræning og indsalg af nye og eksisterende produkter
• Opbygning og vedligeholdelse af stærke kunderelationer
• Opfølgning på salgsforespørgsler
• Generere kundebesøg til vores flotte showroom i Bredgade, København

UDADVENDT, GÅ-PÅ-MOD OG RELATIONER

Erfaring fra en lignende stilling med relevant netværk vægtes højt.

Følgende tages også i betragtning:
• Høj forretningsforståelse
• Salgsorienteret – med fokus på udvikling og optimering
• Du er som en fisk i vandet hos kunderne – der, du trives bedst
• Et højt drive og en god energi
• Resultatorienteret med stærke forhandlingsevner
• Interesse for design- og møbelbranchen
• Erfaring som Contract Sales manager fra enten møbel-, belysnings eller tekstilindustrien på kontraktmarkedet.

Morten Berthelsen Hertz, CCO

”Den Contract Sales Manager vi søger, er en person, der via sin erfaring og netværk dyrker det skandinaviske marked og kan bidrage til udvikling og vækst. Du skal kunne kombinere netværk med salg og være i stand til at sparke døre ind hos nye kunder af forskellige typer. Til gengæld tilbyder vi en spændende stilling hos en virksomhed i vækst med sunde værdier og et professionelt set-up. Du bliver en del af et stærkt salgsteam, der alle arbejder i samme retning”.

DET PRAKTISKE

Du vil få din daglige gang hos kunderne og i vores showroom i Bredgade, København
– bopæl tæt på vores showroom er derfor en fordel. Hovedkontoret i Søften vil skulle besøges lejlighedsvist til møder m.m.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt – vi vil løbende indkalde til samtale.

Der er tale om en fuldtidsstilling.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte CCO Morten Bertelsen Hertz: mhe@designconceptdenmark.dk

Ansøgning/CV sendes ligeledes til mhe@designconceptdenmark.dk

Vi tilbyder lønpakke i forhold til kvalifikationer.
Opstart: Tiltrædelse snarest – men vi venter gerne på den rigtige.

Design Concept Denmark

Design Concept Denmark består af de to brands Andersen Furniture og Muubs. Begge brands drives som selvstændige og sideordnede brands med hver sit udtryk og stilart.
Design Concept Denmark har en årlig omsætning på cirka 130 millioner og en medarbejderstab på omkring 45 ansatte.

OM ANDERSEN FURNITURE

Hos Andersen Furniture tror vi på, at møbler og interiør handler om mere end funktionalitet. Vi er et designhus, der i sammenspil med arkitekter og designere udfordrer form, funktion og materiale for at skabe møbler, der holder i generationer.

Vi blander nysgerrighed, innovation og talent til gavn for alle. Med respekt og omtanke for miljøet, kombinerer vi vores passion for æstetik med godt håndværk – det skaber møbler og interiør til professionelle rum og karakterfulde hjem.

Læs mere om Andersen Furniture

Om Muubs

Muubs er en innovativ møbel- og interiørvirksomhed. Vi har specialiseret os i at designe og producere møbler og interiør udelukkende i rå materialer.
Muubs produkterne har alle et råt og unikt urban look, der passer ind i de fleste boligindretninger som kontrast til det minimalistiske.
Vi ønsker at udtrykke naturens kræfter og smukke, intense råhed.

Læs mere om Muubs