Spring til indhold

Oliebehandlede overflader

Daglig pleje:
Aftørring med fugtig klud og omgående eftertørring med tør klud.

Til vedligeholdelse af olierede overflader anbefaler vi at bruge medsendte plejesæt:
Plejesæt, natur olie – nr. 244
Plejesæt, hvid olie – nr. 760

Overfladen rengøres* altid inden oliebehandlingen påbegyndes.
Anvend en fnugfri klud.

Er der ridser i overfladen puds da med sandpapir korn 240 eller en Scotch svamp, påfør møblet lidt olie og stryg langs med årene i træet.
Aftør omgående med tør klud.

Skal hele bordet behandles, påføres kluden olie, og møblet aftørres, således at olien fordeles i et jævnt lag, og lad trække i 3-5 min. Herefter tørres alt overskydende olie væk, og der eftertørres med tør klud (polér).
Behandlingen gentages 2-3 gange årligt efter behov.

*Til rengøring af overfladen anvendes en klud, opvredet i en opløsning bestående af 1 tsk. Trena rengøringsmiddel til 1 liter vand. Ved særlig snavsede overflader anvendes 4 tsk. Trena rengøringsmiddel til 1 liter vand. Tør altid efter med en tør klud.

HUSK: Brug aldrig opvaskemiddel!

Træet skal eftertørre i 12 timer efter rengøring, inden behandlingen med olie påbegyndes.
Hæld aldrig olie direkte ud på møblet, og brug aldrig ståluld. Undgå at afvaske olierede overflader i de 2 første uger efter levering, da den biologiske olie skal gennemhærde.

Bordet skal behandles første gang ca. 4 uger efter modtagelse.

Advarsel: Oliekluden kan selvantænde ved forkert opbevaring.
Kluden skylles i koldt vand og gemmes eller destrueres herefter. Uanset skal den i en lufttæt metal- eller glasbeholder, da den ellers er selvantændende.

DOWNLOAD DIN VEDLIGEHOLDELSESGUIDE