EVV (Elizabeth Vinzenz Verbund) BERLIN
Elisabeth Vinzenz Verbund (EVV) er en forening af hospitaler og plejefaciliteter, og deres nyåbnede kontor på næsten 1.000 m2 fungerer som et dynamisk co-working miljø for medarbejderne. Kontoret tilbyder moderne konference- og mødelokaler samt individuelle arbejdsstationer, der sikrer maksimal fleksibilitet. Fra sit hovedkvarter i bydelen Tempelhof i Berlin beskæftiger virksomheden omkring 28.000 ansatte.
En lys og visionær kontorindretning
Kontoret er designet som et attraktivt coworking- og kontormiljø, der rummer både koncentreret arbejde og fungerer som et mødested til konferencer og events. Med en klar vision om at skabe et kollektivt mødested, rummer indretningen desuden glasvægge og gardinsystemer, der gør lyset tilgængeligt på hele kontoret, og giver mulighed for at tilbyde uformelle arbejdsrum, der kan tilpasses kontinuerlige arbejdssituationer.
Maksimal fleksibilitet i hjemlige omgivelser
Med ønsket om maksimal fleksibilitet i et velindrettet hjemligt kontormiljø, har Andersen Furniture bidraget til indretningen af hele kontoret med en række møbler, som er valgt for deres evne til at tilpasse sig omgivelserne.
Projektet hos EVV Berlin viser, hvordan T1 mødebordet stilfuldt kan kombineres med AC2 stole og B2 bænke, for at give indretningen en uformel atmosfære. AC2 med polstret lædersæde er et naturligt valg til mødelokaler, da dens enkle design er baseret på kroppens naturlige stillinger, hvilket giver en høj siddekomfort. A3 sofaer giver medarbejderne mulighed for at sidde afgrænset og behageligt flere steder på kontoret. Runde AD1 mødeborde i mødelokalerne skaber en social stemning og sikrer, at alle deltagerne kan ses under mødet.