Nestlé Nordic
Nestlé er en global fødevarevirksomhed, kendt for en bred vifte af produkter, herunder kaffemærkerne Nescafé og Nespresso. I 2024 gennemgik virksomhedens skandinaviske hovedkontor på over 3000 m², beliggende i Ørestad i København, en betagende forvandling, og fungerer i dag som et moderne kontor med plads til både fordybelse og interaktion.
Bag projektet står indretningsarkitekterne og designerne Maria Juul Løhde fra WINK Spatial og Laura Scheuer Trøstrup fra The Sweet Spot. Deres indretning har skabt en modulær, legende og uformel ramme for virksomhedens over 300 medarbejdere, der tilgodeser både individuelle behov og leverer fleksibel ramme for en professionel arbejdsplads.
Balancen mellem det hjemlige og professionelle
Med ambitionen om at gøre arbejdspladsen til et sted, der føles som hjemme, er kontormiljøet skabt til at omfavne menneskelig interaktion og samtidigt være topprofessionelt og imødekomme virksomhedens forskellige behov. Indretningen kombinerer elementer fra hotel-lounger med subtile detaljer, legende wow-momenter, funktionelle designelementer og genkendelige referencer i en moderne fortolkning.
Grip borde i mødelokalerne
Indretningen inkluderer både genbrugte og nyindkøbte Grip-mødeborde designet af Troels Grum-Schwensen, der grundet dets enkle design er meget fleksibelt og kan matches med mange forskellige typer stole. Det lange spænd og placeringen af bordbenene bidrager også til en øget fleksibilitet i indretningen.
”I en tid hvor bæredygtighed er en central faktor er Grip-mødebordet fantastisk at arbejde med. I projektet gav det os mulighed for at genanvende både bordplader og bordstel fra kundens tidligere kontor. Nogle steder tilføjede vi blot ekstra plader/stel, mens vi andre steder fjernede en plade, alt efter rummets størrelse og behov”, udtaler designer Maria Juul Løhde