Spring til indhold

UNDA - HORSENS, DANMARK

Hos UNDA, en forførende og spektakulær restaurant i hjertet af Horsens, er visionen at skabe en følelse af at kunne være, hvor som helst i verden. UNDA blev indviet i 2022 og er i dag et fascinerende og levende univers, hvor man forsvinder fra tid og sted for en stund.

Indretningen er lavet i samarbejde med Kaki Spaces, der har haft fokus på at skabe et indbydende og ekstraordinært sted, der refererer til UNDA’s naturlige omgivelser tæt på vandkanten, samtidig med at sende tankerne på en fantastisk rejse, når man træder ind i restauranten.

UNDA - EN FASCINEREDE KARAKTER

Hos UNDA er detaljegraden høj, belysningen stemningsfuld og materialerne kontrastfyldte. En overflod af stilarter og sofistikerede kontraster, og kombinationen af farver og materialer, gør indretningen overraskende og uforudsigelig – netop som UNDA ønsker at være.

Det vigtigste har været at skabe et rum, hvor indretningen har stor betydning og bliver en vigtig karakter. Det skal slå rødder og føles som meget mere end blot noget smukt. Det har været vigtigt at sikre høj kvalitet hele vejen igennem, men uden at det må blive for fint. Alle skal føle sig hjemme.

I processen har vi leget med forskellige niveauer og gulvoverflader, større åbne rum og små lukkede kroge samt stemningsskift i farvevalget. Alt sammen er med til at gøre UNDA til en rejsende karakter

Anni Gram, Kaki Spaces

SCOPE – HØJ KOMFORT OG ELEGANCE

Udover at Scope har et elegant design, er stolen er valgt for sine akustikfordele og høje komfort, der tillader, at man nemt kan sidde i stolen i mange timer. Fra starten har det været en vigtig grundtanke, at stolens organiske formsprog og afrundende hjørner, skal komplimentere den rå betonoverflade på væggen. De sorte Scope Dining Chairs med polstring i gylden velour på sædet, komplimenterer messingdetaljerne på ryggen og løfter stolen til et nyt niveau. Det utraditionelle look bryder med Scope stolens ellers industrielle udtryk, og passer dermed perfekt ind i indretningen hos UNDA.

Scope er en rå og moderne stol, der kombinerer komfort og elegance. Stolen har en tilstedeværelse i sig selv, selvom den ikke skilter meget. Scope udstråler selvbevidsthed og er klar over sine unikke egenskaber.”

Anni Gram, Kaki Spaces

FAKTA

FIRMA
RESTAURANTE UNDA
LOKATION
HORSENS, DENMARK
ÅR
2023
DESIGN
SCOPE
FORMÅL
RESTAURANTE
ARKTIEKT
KAKI™SPACES