Spring til indhold

Adesso

Arkitekterne hos raumkontor har, i samarbejde med den tyske IT-virksomhed Adesso, designet og indrettet nye co-working områder på Adessos kontorer i Berlin og München. Kontorerne rummer både mødelokaler, personalecaféer og loungeområder, der alle har en farverig identitet, der aktiverer kreativiteten – og selvfølgelig fungerer som velafstemte arbejdsområder for medarbejderne hos Adesso.

 

En livlig indretning

Indretningen hos Adesso er inspireret af en afslappet stemning og designet til at fremme agilt samarbejde og kreativitet hos medarbejderne, gennem en farverig kombination af overflader og materialer. Den farverige indretning er en stærk kontrast til den rustikke bygning, der bevidst er efterladt rå. De mange arbejdsområder er frit strukturerede i lokalerne, hvilket skaber en bred vifte af muligheder, der enkelt og nemt kan tilpasses kontinuerlige og skiftende arbejdsgrupper.

 

Funktionalitet og fleksibilitet

Gennemgående for indretningen af kontorerne hos Adesso, er det kommunikative T8 bord valgt til både arbejdsstationer og kantineborde. T8 bordet er valgt på grund af det organiske formsprog, der tillader, at alle kan se hinanden, og er blevet lavet med farver, for at skabe et farverigt miljø for medarbejderne.

AD1 bordene er leveret i forskellige former, størrelser og farver. I loungeområderne er placeret AD1 borde i forskellige højder, mens AD1 bordet i mødelokalerne er større og valgt grundet dets fleksible egenskaber. AD1 bordet tilpasser sig omgivelserne og tager ikke unødigt fokus – særligt ikke i det farverige miljø hos Adesso.

Fakta

Virksomhed
Adesso
Lokation
Berlin & München, Tyskland
År
2022
Formål
Kontor + Mødelokale + Kantine + Lounge område
Arkitekt
Raumkontor

Gå på opdagelse i vores andre cases