Spring til indhold
flow_165x235_a2_c1_oak

Behandling og vedligehold af uld tæpper

Flow tæppet er lavet i højkvalitet uld i samarbejde med danske Ege Tæpper, som har lavet en detaljeret hjælpeguide nedenfor.

Grundlæggende for pletter:

Pletter opstår som regel enten ved spild eller ved afsmitning fra fodsåler. Pletterne bør fjernes omgående.

Første gang et rengørings- eller pletfjerningsmiddel anvendes på et tæppe, undersøges det, om midlet er skadeligt for tæppet. Skader kan opstå som følge af farveafsmitning, misfarvning, blegning eller opløsning.

Prøv altid med et area som et lille frimærke  for at se hvordan tæppet og pletten reagerer på behandlingen.

VIGTIGT
Bearbejd altid pletten fra yderkanten mod midten.

Ege Tæppers FØRSTEHJÆLP til pletter:

1. Fjern løst snavs
Ved friske pletter fjernes først løse rester, og spildt væske suges op med en tør klud eller køkkenrulle uden farve. Du skal ikke gnide, men duppe pletten væk. Indtørrede eller koncentrerede pletter behandles med en børste og støvsuger.

2. Opløs med lunkent vand
Lunkent vand - uden sæbe, vaskepulver, opvaskemiddel eller lignende - er næste skridt. Dup forsigtigt området med en våd klud, og sug derefter så meget af væden op som muligt ved at duppe med en tør klud.

3. Brug tæppepletfjerner

Hvis vand ikke opløser pletten, må man gå videre med et universal pletrensemiddel. For at pletten ikke skal spredes eller blive presset dybere ned i tæppet, skal pletfjerningsmidlet fjernes igen ved dupning.

4. Brug specialmidler

Hvis ingen af de tre første trin af "førstehjælpen" virker, kræves behandling med specialmidler.
Find flere svar på pletfjerning hos Ege Tæpper nedenfor eller spørg ved tæppeforhandler for vejledning.

 

Se EGE pletfjerner guide her