Andersen nyheder
Nyheder 2023
Vi er stolte af at præsentere vores SS23 nyheder, der kombinerer funktionalitet og elegant, tidløst design skabt til at holde i mange generationer. Multi Hooks og Key Cabinet er lavet i massivt egetræ med et klassisk, rent udtryk i varme nuancer.
De nye Multi Hooks er designet af Says Who og er et sæt af multifunktionelle knager, lavet med et moderne og enkelt design. Key Cabinet er et elegant nøgleskab til opbevaring designet af Louise Siig med et rent udtryk. Nyhederne passer perfekt ind i de fleste rum, hvor det lyse egetræ tilfører varme og farve til indretningen.
STILRENT SKAB TIL ENTREEN
Key Cabinet fra Andersen Furniture er et elegant nøgleskab i egetræ til praktisk opbevaring af nøgler og øvrige småting som fx medlemskort, der ellers har det med at blive væk.
Key Cabinet har enkle og rene linjer, som giver skabet et rent og klassisk udtryk.
Nøgleskabet har en diskret magnetlås, som gør det nemt at åbne og lukke.
Indeni er der monteret seks kroge, så du nemt kan hænge og opbevare dine nøgler.
Den hvidpigmenterede overflade giver træet en smuk finish. Derudover fungerer den også smudsafvisende.
Det smukke egetræ giver både varme og personlighed til rummet.
Skab en hyggelig og praktisk entré med det nye Key Cabinet.
PRAKTISKE KNAGER TIL OPHÆNG
Multi Hooks er designet af den danske designerduo SaysWho, som har lagt vægt på at skabe en knag, som har flere anvendelsesmuligheder. Derfor har man ved Multi Hooks både mulighed for at hænge sin jakke eller taske i toppen og i bunden af knagen. Det rammer perfekt ind i tendensen med small living, hvor man skal have mere opbevaring eller funktioner ind på få kvm.
Flow tæppet
Flow tæppet er designet af Rakel Villesen, som har haft fokus på at skabe et design med bevægelse og liv. Gennem de smukke og enkle farvede stregtegninger har Rakel formået at skabe et en lethed i designet, som leger med tanken om bevægelse og giver et moderne udtryk i rummet med sine varme farver og mørke kontraster. Farverne er nøje udvalgt både ud fra ønsket om at skabe kontraster og tilsætte farve til det lyse skandinaviske hjem. Derudover er sammensætningen af farver også nøje udvalgt for at komplimentere det lyse egetræ i Andersen Furniture eksisterende møbelsortiment.